Hamburg for turister
En cosmopol lige henne om hjørnet.
Hvis du nu tror, vi bare taler om en grim havneby med noget Skt. Pauli,
Reeperbahn og en træls Elb-tunnel, så må du hellere tro om igen.
Hamburg er meget, meget mere:
En kulturby med masser af kunstmuseer. F. eks. MUSEUM FÜR KUNST UND GEWERBE HAMBURG. I daglig tale blot MKG. Eller Kunstverein eller Hamburger Kunsthalle. Alle centralt placeret i byen. Og besøg endelig det nyopførte Beatlemania-museum på Reeperbahn. Og hvis du er togtosset, så er Miniature Wunderland et klokkerent must. Nyd kaffen på risteriet ved siden af bagefter.
Med et væld af teatre, masser af koncerter inden for snart sagt enhver genre og ethvert prislag er der noget for enhver smag. F. eks. kører både Cats og Løvernes Konge der endnu. Men der er også masser af nyt.
Et natteliv, der kan tage pusten fra selv den mest hard core, men også kan give de mest charmerende oplevelser på såvel de små knejper som på cabaretscenen Schmidts Tivoli på Reeperbahn eller på de utallige spillesteder. Ryk f. eks. ud i det grønne ved Stadtpark til DownTown Blues Club. Eller kig forbi Knust lige overfor Skt. Paulis stadion. Der er alle muligheder, og ”hamburgerne” vil gerne snakke.
Skal kreditkortet ud at surfe kan man starte i den dyre ende på Jungfernstieg og arkaderne i deromkring. Men mit eget lille insidertip er Schulterblatt, der er på vej op som trendy gade.
Der er mad overalt i byen. Hvad vil du ha’? Marokkansk, sushi, fransk, græsk, tysk? Det hele er der og til priser, vi bliver glade for.
Nyd et stille moment i den spændende Planten und Blomen-park med alle blomsterne og springvandene.
Sejl en tur på Alsteren.
Men få først et foredrag som forberedelse til en vellykket tur til Hamburg. Gleich hinter dem grossen Ozean!
Kontakt: Fif Beck. E-mail: multitask@fifbeck.dk. Tlf.: 43 714 114/20 63 22 18